Maibrit er bare en mega sej kvinde, hun sagde JA TAK til en lang proces, det kræver en stor R.. i bukserne.
Forstået på den måde at det ikke har noget med størrelse på hendes bagdel at gøre. Nej, det handler om mod og selvdisciplin.
Maibrit sagde ”ja tak” …
Til et forløb på 6 måneder med livstilsforandring og en makeover.
Jeg stod for makeoveren og Pia S Larsen stod for livstilsforandringen.
Det var helt fantastisk at følge Maibrits forvandling undervejs.
Hun havde taget en beslutning om, at denne gang skulle det lykkedes hende at tabe sig 15 kg.
Og det gjorde hun, men selvfølgelig var der op- og nedture undervejs.
Det er der jo oftest, når vi vil forandre noget, så tænker jeg, at det hører med.
Forandring kræver mod, bevidsthed, beslutsomhed, handling og vedholdenhed.
Mod til at bryde de gamle vaner, bevidsthed om hvordan livet er lige nu, og hvilke vaner der er skabt, som bare er blevet en del af hverdagen. Beslutsomhed – at tage en beslutning. Nu er tiden inde til en forandring. Virkelig kigge på hvad sådan en beslutning kan forandre i livet, og hvad vil det betyde i fremtiden.
Uden handling sker der ingenting! Hvis vi ikke handler på vores beslutning, så kan vi lige så godt lade være.
Stå fast i sin beslutning og være vedholdende, selvom det ind imellem er svært.
Det er vigtigt at have nogle, der kan hjælpe med at støtte og inspirere under hele processen.
Samt at anerkender og accepterer, at det er en proces, vi er i gang med.
Nogle dage er alt perfekt, og andre dage er det mindre perfekt, vi er jo bare mennesker.
Mit nye jeg
En af de ting som også hjalp Maibrit var, at hun hele tiden kunne se sit nye jeg.
Hun kunne se et billede af, hvordan hun vil se ud 15 kg lettere med en ny personlig stil.
Maibritt kunne også få de følelser frem, som ville følge med i hendes nye jeg.
Det er en måde at forandre sit selvbillede på, og de tanker som vi tænker om os selv.
Det kræver tid for hjerne at bryde gamle tankemønstre, den skal lige vænne sig til at tænke noget nyt.
Mange oplever, selvom de har tabt sig, at de stadigvæk ser sig selv i spejlet som overvægtig.
Maibritt fik ny stil og blev 15 kg lettere
Er hun ikke bare for sej!?
Under processen i de 6 måneder var det så fantastisk at se, hvordan Maibrit fik mere livsglæde.
Meget mere liv i hende øjnene, en helt anden udstråling og en mere ret kropsholdning.
Ingen tvivl om at vi bliver påvirket både indefra og ud, samt udefra og ind.
De tanker vi tænker om os selv påvirker, hvordan vi har det, og den påklædning vi vælger påvirker, hvordan vi føler os.
Maibrits nye personlige stil
På før-billedet er det tydeligt at se, at hun gerne vil skjule hendes figur.
Hun har valgt den sorte farve bevidst, fordi den gør kroppen smallere og laver mindst mulig opmærksomhed.
Efter vægttabet var Maibrit med på at vise sine kvindelige former lidt mere frem.
En af Maibrits udfordringer er hendes ben, som hun selv siger ” jeg er født med kraftige ben” måske mere i hendes øjne end vi andres, men sådan har vi nok alle sammen en lille udfordring med at se de små fejl ved os selv.
Maibrit kan godt lige det naturlige; ikke for meget makeup og gerne lidt praktisk i tøj stilen.
Samtidig var der også et ønske om at være lidt mere feminin uden høje sko.
Mit mål med Maibrits nye personlige stil var, at få alle hendes fordele i spil.
Så hun selv kunne se, alle de fordele hun har.
Maibrit har flotte kvindelige former hele vejen rundt, et sødt ansigt og et fantastisk kraftigt hår.
Tøj
Et feminint look med en rød tråd.
Skindnederdel og nylonstrømper i samme sorte nuance er valgt for at skabe mindre opmærksomhed omkring Maibrits ben (Maibrit ser ikke hendes ben som en af hendes fordel, hun syntes hun er født med store ben).
En blå skjorte med mønster – den blå farve fremhæver hendes øjne, og mønsteret på skjorten er med til at skabe fokus på overkroppen.
For at fremhæve taljen smøger vi ærmerne op på skjorten i taljehøjde. Vi fremhæver også taljen med et bælte.
Skjorten er i bomuldsstof, som får Maibrit til at føle sig godt tilpas. Hun har bevægelsesfrihed, og føler sig ikke for damet eller for fin.
De blå halvstøvler med frynser, uden hæl, er også med til, at Maibrit igen føler sig godt tilpas.
Fordi det dresser hele looket ned, og hun er mere til det afslappede look end det alt for feminine look.
Hvis Maibrit havde fået et par stiletter på, havde vi dresset looket op.
Med stiletter ville hun føle sig alt for fin, og føle hun havde lånt en andens sko.
Den blå farve på halvstøvlerne er med til at skabe den røde tråd i hele looket, da farven hænger sammen med farve på skjorten.
Hår
Maibrit har mega meget hår med naturkrøller og en del grå hår.
Hendes hår er en af Maibrits varemærker, derfor har jeg valgt at fremhæve det.
Vi udnytter hendes krøller, ved at klippe flere etager og tynde ud de rigtige steder.
Den grå hårfarve friskede vi op med flere lyse striber, så farven ser mere lys ud end grå, og en toning som giver mere glans. Et naturkrøllet hår er oftest mere tørt, derfor er det vigtig med plejeprodukter som giver en masse fugt for at bevare glansen.
Maibrit
” Jeg er både glad og stolt over, at jeg gennemførte forløbet, og oplevelsen med at blive stylet af dig, var super god – jeg følte mig som en filmstjerne med hjælp til både makeup, hår og tøj (inkl. fotografering).
Jeg synes stadig, at jeg nyder godt af dine gode råd. Jeg har haft pandehår igen i mellemtiden, men er faktisk ved at lade det gro igen, så jeg kan få noget der ligner det du lavede. Jeg har i mellemtiden fået nyt arbejde, som gør det lidt lettere at slå sig løs i forhold til valg af frisure.”
”Desværre har jeg ikke formået at holde vægten. Jeg var simpelthen så glad for det opnåede vægttab, men må også erkende, at det er super svært for mig at holde vægten nede, både når jeg har for travlt, og når jeg skal til for mange sociale arrangementer.
Jeg har dog besluttet mig for, at jeg snart tager en ny omgang med intensiv kur, så jeg kan komme ned i vægt igen”