Er din yndlingsfarve sort? eller hører du til dem, der altid ender i sort?
 
Måske fordi du har fortalt dig selv, at du ser bedst ud i sort, det er nemt og det slanker.
Trænger du til liv og glæde i dit garderobeskab, så kan det gøres meget enkelt ved at tilføre nogle få farver. Bare rolig, vi snakker ikke hele farvepaletten, men kun nogle enkelte farver, som kan være med til at give dit look et helt andet udtryk.

Farver er med at skabe liv, energi og glæde, og det er også mit mål med at få flere farver i din garderobe. Jeg vil gerne se dig med mere liv og glæde i dine øjne, og måske smitter det af på dit humør. Du behøver ikke frygte, at du forvandler dig til Ole Henriksen over natten, og bliver lige så glad som ham, fordi du bruger en eller to farver i din påklædning, spøg til side. Farver kan virkelig gøre en forskel.

Til den farve forskrækket

Hvis du er farveforskrækket, og du synes, det er svært at vælge de rigtige farver, så er du ikke alene. Mange kvinder er udfordret på dette område.

Mit forslag er – start i småtingsafdelingen. Du kan sætte farve på dit bælte, tørreklæde, sko, smykker eller taske og stadigvæk beholde dit sorte tøj på.
Du kan evt. starte med en neutral farve, og jo mere du føler dig tilpas i andet en sort, jo mere modig bliver du. Herefter kan du lege lidt med de forskellige farver og gå videre til de farver, der giver dig mest liv i øjnene.

Find farver der giver liv i dine øjnene.

Hvis du er knap så farveforskrækket, og du har en lille smule farve i dit garderobeskab, handler det om at finde nogle farver, der giver liv i dine øjne.
Du tager en af hvert farvet stykke tøj fra dit garderobeskab, finder et spejl og et sted hvor der er godt lys. Her holder du hvert stykke tøj op til dit ansigt. Lig det farvede stykke tøj på din brystkasse og fold det ud over dine skuldre og helt op til din hage.

Kig dig i spejlet, både med og uden det farvede stykke tøj.
Kig på dine øjne, når du har farvet tøj tæt op til dit ansigt, hvad kan du se i dine øjne?
Giver det mere liv?
Lyser dit ansigt mere op?
Gør det samme igen når du fjerner det farvede tøj.
Hvordan ser dine øjne ud?
Er der liv i dit ansigt?

Brug lidt tid på dig selv og find dit indre legebarn frem. Det er en fanatisk sjov øvelse, som helt sikkert kan hjælpe dig. Rigtig god fornøjelse